Deltag i idéudviklingsworkshoppen "Danfoss Innovation Lab" og mød Danfoss Ventures, partnerne bag samt andre visionære iværksættere og eksperter i et intensivt idéudviklings-forløb.
På 2,5 time skaber vi sammen bæredygtige løsninger til en konkret udfordring, som gavner mennesker og miljø. "Danfoss Innovation Lab" er en unik mulighed for at udbygge dit netværk og lære om de nyeste innovationsmetoder, som du efterfølgende kan bruge til at skabe resultater i din egen virksomhed.
Følgende aktører vil undervejs bidrage med både rådgivning, inspirerende indlæg og deltage i juryen: Danfoss Ventures, Teknologisk Institut, Marketing Consulting Services, Science Ventures Denmark A/S, CAT Innovation og Syddansk Teknologisk Innovation A/S.